Produkt- og servicesider

På din hjemmeside bør du udnytte, at du kan fortælle dine besøgende, hvad du tilbyder i form af services og produkter. Det er også vigtigt, at du sikrer dig, at de hurtigt kan få et overblik over alt, hvad du tilbyder. Derfor, hvis du har mange produkter eller services, kan du eksempelvis kategorisere dem på en måde, som giver mening for dig, fx "sko", "bluser", "bukser", "rens" etc. og lave undersider, der stemmer overens med disse kategorier. Du kan da bruge en side, der linker til alle disse undersider med links, så dine besøgende hurtigt kan finde, hvad de søger. Dette kan du se nogle eksempler på nedenfor, som du kan bruge som inspiration til dine egne produkthovedsider og undersider.

Eksempler

Denne produktside gør brug af et gallerimodul til at vise nogle forskellige produktbilleder, som besøgende kan klikke sig igennem. Under billedmodulet er en beskrivelse af produktet anført. Til højre for beskrivelsen har den besøgende mulighed for at downloade flere informationer om produktet via download-modulet (pilene peger nedad) eller klikke sig videre til andre relevante sider (pilene peger til højre).

Ovenstående eksempel viser både en hovedside for produkter og services og et eksempel på en produktunderside.

På hovedsiden er der en kort introduktion, og nedenfor ses en række forskellige billede- og tekstmoduler som hver beskriver og linker til et bestemt produkt eller service.

Hvis man klikker på et af disse produkter vil man via linket blive ført til en underside, hvor produktet/servicen er beskrevet yderligere. Siden består af et stort gallerimodul som sætter fokus på det visuelle og fremhæver produktet. Under galleriet er der en beskrivende tekst. Til højre for galleriet er der to tekstkolonner med yderligere beskrivelser, og nedenfor et downloadmodul, som fx kan bruges til at downloade PDF'er om et bestemt produkt.

Her er endnu et eksempel på sammenhængen mellem en hovedside og en underside.

Bemærk at der på hovedsiden (øverst) er brugt et baggrundsbillede med en Display-tekst ovenpå i det øverste eksempel. Nedenfor er der en introducerende tekst til sektionen, og længere nede er der lavet to teasere, der leder til undersiderne for produkterne.

Eksemplet nedenunder viser en produktside med et stort billede, der fylder det meste af siden, samt en lille beskrivelse nedenfor efterfulgt af et billedgalleri. I sidens højre kolonne er der yderligere et lille billede med en tekst til. Nedenfor er downloadmodulet anført som giver mulighed for at den besøgende kan hente PDF-filer med eksempelvis produktfakta.

I dette sidste eksempel er hovedsiden igen bygget op med et baggrundsbillede hvor en Display-tekst (Display-modulet) er placeret ovenpå. Nedenunder giver billed- og tekstmodulerne en meget visuel indgangsvinkel til produktundersiderne.

Eksemplet på produktsiden (nedenunder) bruger et simpelt billedmodul efterfulgt af en beskrivende tekst nedenunder. Dette er efterfulgt af tre billeder og endelig et link-modul (pilene peger til højre), der fører til andre relevante undersider.