Kategorier og underkategorier

Din shop bør bestå af forskellige kategorier og underkategorier, som kan gøre det lettere for dine besøgende at navigere rundt. Disse kategorier skaber en struktur for alle undersiderne i din shop. Eksempelvis kan en webshop til sportsudstyr kategoriseres efter Mænd/Kvinder/Børn eller efter brands som Puma/Adidas/Nike. Kategorisiderne kan også vise produktgrupper som Sko/Tøj/Tibehør. Vælg hvilken form for kategorisering, der fungerer bedst til din webshop.

Nedenfor kan du se nogle af disse eksempler illustreret. Hovedpointen med at lave kategorisider er, at give dine kunder et hurtigt overblik over de produkter, de er interesserede i, men samtidig også vise dem nogle andre produkter, som de ellers ikke havde planer om at købe. Tænk i mersalg!

Eksempler

Ovenstående eksempel på en kategoriside er for Kvinder. Den inkluderer visuelle links til underkategorisider for produkter, der er relevante for de forskellige sportsgrene, dog særligt for kvinder. I toppen af siden er der et stort billede (brug Jumbotron-modulet), som viser målrettede budskaber for målgruppen: Aktive kvinder. Under billedet er der linket til fire forskellige sportsgrene. Du kan også vælge at inkludere produktteasere inden for de forskellige sportsområder, hvis det giver mening for dig. Der er en lignende struktur for de andre kategorier (Mænd og børn).

I ovenstående billedserie (Klik på pilene for at gennemse de forskellige billeder) kan du se eksempler på produktgrupperne for de sportsgrene, der indgår i hovedkategorien, Kvinder. Igen kan du vælge at tilføje produktteasere allerede på dette niveau, måske i bunden af siden, hvis det giver mening for din webshop-struktur.