Shop-forsider

Din hjemmesides forside er den første side, langt de fleste af dine besøgende kommer ind på. Herfra vil potentielle kunder få et førstehåndsindtryk af din forretning og produkter og hurtigt vurdere, om de vil handle med dig eller ej ud fra sidens design og indhold. Hvis du har en webshop, og denne er den vigtigste funktion på din hjemmeside, bør den derfor kunne findes allerede på din forside, så du eksponerer den for flest mulige besøgende og holder dem interesserede.

Det er af samme grunde vigtigt, at forsiden til selve shoppen har et professionelt design, som passer til dit brand, og at den indeholder relevante produkt-teasere og tydelige links til dine produktkategorier, så dine besøgende nemt kan finde rundt i din shop.

Eksempler

Forsiden, som du kan se herover, inkluderer et stort topbillede (Jumbotron-modulet) med en kort tekst og og et link direkte til webshoppen. Under billedet er der små teasere til nye produkter (Produktliste-modulet). Bemærk at du kan linke direkte til et produkt fra din webshop-database ved at linke til URL'en. I bunden af forsiden er der introduktioner til specielle områder af shoppen.

Eksempler herover er en forside til selve webshoppen, altså den side, som de besøgende lander på, når de klikker på "shop" i hovedmenuen. Hvis din webshop er essentiel for din hjemmeside, kan du gøre denne side til din reelle hjemmeside-forside. Hvis din hjemmeside dog også indeholder mange andre vigtige områder end kun shoppen bør du holde dig til at have en almindelig forside til din hjemmeside, hvor du blot sørger for at linke direkte til webshoppen herfra.

I dette eksempel har man valgt at bruge et topbillede, som er lagt ind som et baggrundsbillede, hvor der er links til de forskellige hovedkategorisider for shoppen umiddelbart nedenfor (Mænd, Kvinder og Børn). I bunden af siden er der links til nye produkter.

Denne forside viser en stor Display-tekst (Display-modulet), der erklærer, at vin er virksomhedens passion, og nedenunder dette er der et link direkte til webshoppen. Under dette hovedområde er der en kort introduktion til virksomheden efterfulgt af fire teasere til de fire hovedkategorier i webshoppen: Fransk vin, Spansk vin, Italiensk vin og Vodka. I bunden af siden er der to teasere med specielle tilbud.

Virksomhedens shop-forside består af en simpel overskrift og en hurtig introduktion med links til de fire hovedområder i webshoppen. Du kan også vælge at tilføje specifikke produktteasere til denne side med links til fx produkter på udsalg.