Opbyg fantastiske hjemmesider

Der er mange spørgsmål, der kan virke overvældende, når man skal starte fra bunden. I denne sektion vil vi gennemgå det hele skridt for skridt. Lær hvilke muligheder du har for at bruge hjemmesideskabeloner, opbygge produktsider, gallerier osv. Vi giver dig også nogle eksempler på hvordan andre mono-brugere har overkommet deres udfordringer med at opbygge både deres hjemmeside, mobil-hjemmeside, webshop og Facebook side.

Konceptet

Vi vil gerne give dig en kort introduktion til mono, hvis du ikke allerede kender konceptet.

mono kan sammenlignes med en samling byggeklodser, som kan kombineres på utallige måder. Det giver stor fleksibilitet i forhold til at kunne inkludere og kombinere forskellige indholdselementer på tværs af unikke designs og personlige ideer. Platformen består af en række forskellige sidetyper som bestemmer hjemmesideopbygningen og en række moduler (fx tekst-moduler og billed-moduler), som kan trækkes ind på siderne ved at bruge det man kalder "drag'n drop" teknik. Dette betyder, at man ikke behøver at have tekniske evner for at kunne bruge mono-værktøjet.

Det er næsten som at lege med LEGO® igen - Alle kan være med!

mono's designsystem er meget sammenhængende og nemt at bruge hvilket sikrer, at en hjemmeside altid vil få et ensartet og flot udtryk. Som udgangspunkt er der en række designmæssige og tekniske grundregler som bestemmer, hvordan modulerne og de forskellige designs kan kombineres. Dette hjælper brugerne til at få hjemmesiden flot bygget op. Samtidig giver mono-værktøjet brugerne stor fleksibilitet i forhold til at kunne realisere deres visioner og individuelle behov.