Gallerier

Den visuelle del af en hjemmeside er altid vigtig! Og hvis du ligger inde med billeder, illustrationer eller videoer af dine produkter og services, kan det være en god ide at sætte dem sammen i såkaldte "gallerier". I mono er der en hel serie af forskellige gallerimoduler (foto-serie-moduler), som kan trækkes ind på dine sider. Du kan også vælge at tilføje en hel sektion på din hjemmeside, som kun viser forskellige galleri-sider sorteret i kategorier.

Nedenfor finder du eksempler på, hvordan du kan bruge mono's gallerier på forskellige måder.

Eksempler

mono udbyder en række forskellige gallerimoduler, som du kan vælge imellem. På denne side har virksomheden Zenzez brugt et gallerimodul med mange små billeder, som bliver forstørret, når man klikker på dem. Dette giver et godt overblik over dine produkter og ser overskueligt ud. Du kan selv vælge hvor mange billeder, du vil have vist på hver side i galleriet. Du kan eksempelvis vælge at vise otte forskellige billeder på en side, og så bruge pilene for at glide videre til næste side med otte andre billeder.

Hvis du gerne vil have store billeder i et galleri bør du prøve Jumbotron-modulet. Det lader dig uploade en hel række billeder som skifter position i et slideshop. Billederne kan fylde hele bredden af din browser, hvis du placerer modulet i en fuld-bredde pladsholder, og du kan vælge at tilføje tekster og links til hvert billede.

Disse to eksempler på at lave gallerier bruges ofte af mono-brugere. Hele galleriet er blevet kategoriseret i menustrukturen, så hvert emne har sin egen side. På hver af disse sider er der en beskrivelse af emnet samt et stort gallerimodul, som kan indeholde mange billeder, som man kan bladre i. Du kan skifte imellem billederne ved at klikke på pilene. Alle billeder kan forstørres til fuld skærmstørrelse, når man klikker på dem.

Dette er et eksempel på det gallerimodul, der kan skifte billeder i fuld skærmbredde. Modulet viser både et billede, der er helt i fokus, samt halvdelen af de billeder der ligger før og efter. Dette kan lokke brugerne til at klikke sig videre igennem galleriet, fordi de bliver gjort opmærksomme på, at der ikke bare er tale om et stillestående billede, men et helt galleri.

Her kan du se et gallerimodul, der viser firkantede miniature-billeder af det rigtige billede (thumbnails), som fremkommer, når man klikker på dem. Bemærk at det viste modul kun indeholder to rækker af billeder. Du kan selv specificere hvor mange rækker du vil vise i modul-indstillingerne, og alle gallerimoduler kan bruges i alle kolonnebredder. Det modul du kan se i eksemplet er vist i fuld kolonnebredde.