Brugen af billeder på din hjemmeside

Med billeder og illustrationer kan du skabe en unik atmosfære på din hjemmeside, der kan levere et klart budskab til de besøgende om hvad du står for og hvad du leverer. Du bør derfor være meget påpasselig omkring hvilke typer af visuele materialer, du bruger på din hjemmeside, så du sender et tydeligt signal om hvilke værdier, du står for. Ligesom at det er vigtigt, at du vælger dine ord med omhu i dine tekster, er det mindst lige så vigtigt, at de billeder og illustrationer, du vælger, sælger din virksomhed på bedste vis. 

Portrætter og mennesker

I mindre virksomheder er det ofte stifterne, der er virksomhedens ansigt udadtil, og som kunderne kan genkende og identificere sig med. Det er derfor en god ide at have et billede af ejeren/ejerne på hjemmesiden, da det kan skabe både kenkendelighed og tillid hos besøgende, at ejerne står ved deres forretning.

Nedenfor har vi samlet en serie billeder af nogle fantastiske mono-brugere. Bemærk hvor forskellige billederne er. Alle portrætter er taget i hver sin stil, som stemmer overens med deres virksomheds værdier og hjemmesidens samlede udtryk.

Det er op til dig at vurdere, om det passer bedst til din hjemmeside og virksomhedens værdier at have et portrætbillede af ledelsen i mere formelle omgivelser, eller om det kan være passende fx at have billeder af både ledelsen og medarbejderne i de vandte arbejdsomgivelser. Husk blot at portrætterne ikke bør være for opstillede. De skal virke ægte, så de udstråler troværdighed overfor de besøgende.

Produkter

Det er selvfølgelig også meget vigtigt, at du viser flotte og vellignende billeder af dine produkter på din hjemmeside. Så hvis du ikke selv er ejer af et godt kamera, kan du få en fotograf til at tage billederne for dig. Det betaler sig i sidste ende! Men først bør du tænke over, hvordan du vil udstille dine produkter på hjemmesiden. Skal de fx stå alene mod en ensfarvet baggrund, eller skal de vises med andre produkter i de omgivelser, hvor de skal bruges af dine kunder?

Det er altid en god ide at vise dine produkter og services i brug, så der ikke er nogen tvivl om, hvad dine kunder kan forvente. Vis eksempelvis billeder af din kernemålgruppe, der bruger produkterne på forskellig vis, så dine kunder kan identificere sig med anvendelsen og se sig selv med produktet.

Illustrationer

En anden visuel kommunikationsform du kan bruge er illustrationer eller tegninger. Illustrationer er en måde at give din hjemmeside (og samtidig din virksomhed) en unik visuel identitet. De kan laves på mange forskellige måder og stilen kan variere enormt, hvilket blot betyder, at det er endnu lettere at gøre dit udtryk unikt end med fx fotos. Find den stil der fungerer bedst for din virksomhed, og som du synes udtrykker jeres værdier bedst.

Nedenfor kan du se forskellige eksempler på illustrationer, som bruges på forskellige mono-hjemmesider. Bemærk hvor forskellige de er. Det gør det lettere for de besøgende at huske både hjemmesiden og virksomheden.