SEO på mobil

En af fordelene ved at have en enestående mobil-hjemmeside (ikke responsive design) er, at du kan optimere den til søgemaskinerne så du målretter dig besøgende fra mobile enheder.

Der bør være 100% overensstemmelse mellem indholdet på din side og de SEO-metatags, sidetitler og URL'er du bruger. Dette vil øge sidens SEO-værdien.

Vær opmærksom på følgende når du opbygger dit mobile indhold.

Konteksten påvirker, hvad brugerne søger efter. Typisk søger brugerne med færre ord fra mobile enheder fordi de enten er på farten eller ikke har tålmodighed nok.

Lokation betyder meget for indholdets relevans - hvad brugeren søger efter og hvad han/hun forventer at finde afhænger af hvad de laver og hvor de er (arbejde, hjemme, ferie osv).

Ifølge Google's undersøgelser bruger 59% af mobile brugere deres smartphone når de venter i kø, 48% bruger den mens de spiser og 44% mens de shopper. Én ud af syv søgninger på Google kommer fra en mobil enhed, og hele 30% af de søgninger er i kategorien restauranter.

Hvis du eksempelvis repræsenterer en restaurant har dine besøgende sandsynligvis andre formål med at besøge din hjemmeside fra en mobil end fra en computer. fx er de måske lige i nærheden når de søger fra mobilen, og så er det vigtigt at din hjemmeside skiller sig ud så du fanger dem ind på netop din restaurant.

Resultaterne på søgemaskiner kan se anderledes ud på mobile enheder, og det påvirker hvordan brugere ser de resultater og ultimativt set, hvordan du skal opbygge din SEO. Det betyder, at du har en god mulighed for at skille dig ud fra mængden på mobilen og i høj grad at du bør være omhyggelig med din mobile SEO - det kan øge forretningen.