02.07 GDPR-indstillinger

I forbindelse med at EU’s Persondataforordning (GDPR) træder i kraft den 25. maj 2018, er der tilføjet en række funktionaliteter i Mono-værktøjet som gør dig i stand til at efterleve de nye regler for indsamling og opbevaring af persondata.

Nedenfor ses hvilke moduler og funktioner, du kan anvende på din Mono-hjemmeside til at indsamle personlig data.

KONTAKT FORM OG FORMULARMODULET

I modulerne Kontakt form og Formular, under ”Avancerede indstillinger”, har du mulighed for at tilføje et link til en side hvor du har din Fortrolighedspolitik. Du kan henvise til en ekstern side ved at skrive en URL i feltet, eller vælge en intern side fra drop down menuen. 

FORMULARDATA

Hvis du har valgt at indsamle data fra din formular, kan du tilgå disse under Min Konto -> Formulardata. Her fremgår det også om personen, der har udfyldt formularen, har accepteret dine betingelser. Hvis tallet 1 fremgår i kolonnen GDPR har personen accepteret betingelserne. 

Samme information er tilgængelig i den e-mail du modtager, når en person har udfyldt en formular på din side, såfremt du har valgt at modtage formulardata via e-mail.

Du har også mulighed for at slette indsamlet formulardata ved at trykke på ”Slet” på hver formular du ønsker at slette.

WEBSHOP

Hvis du driver en webshop via Mono.net, indhenter du mange personlige oplysninger om dine kunder såsom navn, e-mail, adresse, betalingsoplysninger og eventuelt telefonnummer.

Når kunder køber varer i din webshop, kan du bede dem acceptere din fortrolighedspolitik inden de betaler for ordren. Dette konfigurerer du i Shop -> Bestilling -> Betingelser. I boksen ”Link til side med Fortrolighedspolitik” kan du linke til enten en ekstern eller en intern side hvor din fortrolighedspolitik fremgår. 

Sådan ser det ud for kunden inden de går til betaling:

Under Shop -> Ordrer fremgår det tydeligt om kunden har givet samtykke til fortrolighedspolitikken. 

ADGANGSKODEBESKYTTELSE

Hvis du har sider, der er beskyttet med adgangskode og besøgende skal anmode om adgang, kan du linke direkte til din fortrolighedspolitik så besøgende tydeligt kan se at de accepterer dine betingelser idet de anmoder om adgang.  

For at adgangsbeskytte en side skal du klikke på sidens sideindstillinger og klikke ”Beskyt din side med adgangskode”. I samme vindue kan du linke til din fortrolighedspolitik. Du kan henvise til en ekstern side ved at skrive en URL i feltet, eller vælge en intern side fra drop down menuen.

Når besøgende forsøger at tilgå siden, vil de se følgende:

Du kan se brugerinformationer via Min Konto -> Adgangskodebeskyttelse, hvor du ligeledes kan slette individuelle brugere.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

Nedenfor har vi samlet yderligere oplysninger som kan være relevante for dig at tænke på i forhold til hvordan du håndterer og opbevarer persondata.

 

Kommentarmodulet
Hvis du anvender specialmodulet Kommentar vil du lagre oplysninger om brugerens navn, e-mail samt deres kommentarer.

Nyhedsbrev
Hvis du anvender vores modul Nyhedsbrev, indsamler du persondata i form af e-mail adresser. Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis du anvender andre mailprogrammer, ligger du muligvis også inde med andre personlige oplysninger.